Praktisk info

Klinikkens tlf. nr. 71710477

Lægens telefontid: alle hverdage mellem kl. 8 og 9. Sekretæren stiller om.

Sekretærens telefon er åben for tidsbestilling og receptfornyelser (fast-ordineret medicin) mandag til torsdag mellem 9 og 12. Igen mellem 13 og 14. Fredag mellem 9 og 12.

Når du ringer indtast da gerne CPR-nr. på den person henvendelsen drejer sig om. Følg telefonens anvisning.

Bemærk! Vanedannende medicin (stærk smertestillende medicin, sovemedicin og nervemedicin) kan kun bestilles ved lægen og kræver personligt fremmøde.

Vi oplever flere henvendelser ved sekretæren med ønsker om at give beskeder videre til lægen eller sygeplejersken samt udføre lægefagligt arbejde. Sekretæren kan ikke lave henvisninger eller udskrive vanedannende medicin samt medicin, hvor behandlingen er afsluttet. Vi henviser til telefontiden eller konsultation i klinikken.

Digitale muligheder: Du kan logge ind med MitID på e-portalen eller anvende Min Læge app'en. Du kan bestille noget medicin, skrive en kort besked til lægen/sygeplejersken samt booke tid til konsultation.

Er du gravid bedes du hente app'en Min Læge, da dele af svangrejournalen nu er digital.

Skal du have kørekort skal du et par dage før dit fremmøde i klinikken udfylde del A af kørekortsattesten på www.borger.dk/attest.

E-portalen/Min Læge app er IKKE til akutte problemstillinger. Her bedes du ringe til klinikken.

Afhentning af prøver: Blodprøver m.m. afhentes af laboratorium hver dag kl. 12.00 og igen kl. 15.00. Fredag dog kun kl. 12.00. Konsultationer med blodprøver m.m. planlægges derfor altid inden kl. 15 (fredag inden kl. 12).

Ferie og lukkedage i 2025.

Vinterferie: uge 7

Fra d. 6/3 til 10/3 er lægen ikke tilstede i klinikken. Det er muligt at lave konsultation ved sygeplejersken (ikke akutte problemstillinger). Ved akut behov for lægehjælp henviser telefonen til vikarlæge.

Påskeferie: uge 16

Fredag d. 30. maj - dagen efter Kr. himmelfartsdag

Sommerferie: ugerne 30, 31 og 32

Juleferie: 22/12-2/1 begge dage inkl. Vi er tilbage mandag d. 5/1-2026

Husk at forny medicin inden ferie og lukkedage. Stærk smertestillende og vanedannende medicin kan ikke fornyes af vikarlæge.

Afbud: Vi oplever desværre at patienter ikke dukker op til aftalt tid. Det er ærgerligt. Vi bruger tid på at forberede os inden patienten kommer. Kan du ikke komme til din aftale i klinikken bedes du ringe afbud hurtigst muligt. Så kan vi tilbyde tiden til en anden patient.

Ventetid: Vi forsøger at undgå ventetid, men hvis noget akut eller uventet dukker op er vi nødt til at prioritere opgaverne, og ventetid må påregnes.

Sygdom: Hvis der opstår sygdom blandt klinikkens personale kan vi være nødt til at flytte din tid. Vi kontakter dig på telefon eller SMS.